Det ligger nu fast, at vi skal til folketingsvalg den 15. september, men det ligger muligvis mindre fast, hvor du kommer til at sætte dit kryds, når stemmesedlen skal udfyldes. Hvis du er en af de stemmeberettigede danskere, der endnu ikke er 100 pct. sikker på, hvor krydset skal sættes, så er det lige præcis dig vi leder efter.
MetroXpress søger nemlig tvivlende danskere til et valg-eksperiment. Et tvivler-barometer, om man vil.
Fra valget bliver udskrevet vil vi seks gange spørge de tilmeldte, om de stadigvæk er i tvivl, for på den måde at følge, om valgkampen guider vælgerne sikkert til stemmeurnerne og hjælper danskere, der er usikre på, hvem der skal have deres stemme, til at beslutte sig.